|
Bygningsisolering når det er bedst
Styrolit er en af Danmarks førende producenter af bygningsisolering i EPS. EPS kan anvendes i en lang række sammenhænge, men blev oprindelig anvendt for den enestående isoleringsevne, der også i dag betyder, at Styrolit kan betegnes som bygningsisolering, når den er bedst.
Styrolit er ejet af Styropack A/S, som er en af Danmarks førende producenter af emballager og tekniske halvfabrikata i EPS. Styropack incl. Styrolit er ejet af den hollandske plastkoncern Synbra Group bv., som også ejer isoleringsvirksomheder i Benelux (IsoBouw Systems), Tyskland (IsoBouw Dämmetchnik) og England (Vencel Resil).
Effektiv isolering fra gulv til tag Styrolit leverer isoleringsplader til brug i hele bygningen fra gulv til tag. Produktsortimentet består af basisprodukter, der er nemme at tilpasse og løbende udvikles, så vi bedst muligt opfylder industriens krav til kvalitet og kompetencer. Forskellige isoleringsbehov kræver, at vores basisprodukter hver gang sammensættes til netop den kombination, der bedst opfylder dine behov.
Vores produktprogram er derfor stort og varieret, og vi klarer alle opgaver fra trykstærke tagisoleringsplader, over hulrumsfyld til gulvisoleringsplader.
Isolering med mange fordele Blandt fordelene ved EPS er, at materialet på trods af sin lave vægt har en høj trykstyrke og hverken er modtageligt for vand eller kemiske stoffer. En Styrolit løsning er desuden miljøvenlig, da EPS ikke indeholder fibre og heller ikke danner grobund for svamp eller mikroorganismer. Dermed fremkalder materialet hverken hudirritationer eller allergiske reaktioner. Derfor anvendes EPS blandt andet også til fødevareemballage.
Du finder næppe et isoleringsmateriale, der er nemmere at anvende end isoleringspladerne fra Styrolit. Ved hjælp af almindeligt værktøj kan du tilskære pladerne, så de med stor nøjagtighed passer ind i ethvert format. |
| |