|
Spørgsmål & Svar
- Isolering direkte på beton - Isolering med Styrolit G60 - Isolering af svømmende gulve - Isolering af gulv på strøer - Gulvisolering med Styrolit Multivent (installationsgulv) - Isolering af badeværelsesgulv - Opbygning af betongulv med gulvvarme - Kælderisolering med Styrolit drænplader - Isolering af sokkel - Forhandlere af Styrolit gulvisolering
|
Isolering direkte på beton |
|
Spørgsmål: |
Jeg har en stor balkon med betongulv. Den ønskes delvist inddraget i det bagvedliggende soveværrelse. Gulvet i soveværelset, som er spånplader på lægter, skal fortsætte ud til den ny ydervæg. På det lidt hældende beton balkan-gulv er der kun 7-9 cm frihøjde til isolering, som derfor må være bedst muligt. Har I et højisolerende materiale dertil? |
|
Svar: |
Jeg forstår det således, at gulvlægterne udlægges direkte på betongulvet med isolering imellem. D.v.s. isoleringen er ikke bærende. De mest isolerings-effektive Styrolit plader er G250, som bl.a. findes i 75 og 100 mm tykkelse. Styrolit G250 er dog den dyreste løsning, alternativt kan anvendes den billigere Styrolit G80, som har en mindre isolerende værdi. |
Gå til top
|
Styrolit G60 |
|
Spørgsmål: |
Jeg har p.t. et parketgulv på strøer på eksisterende betongulv. Fra betongulvet op til parketgulvet er der plads til ca. 22 cm isolering og støbt gulv med varme. Jeg har købt 220 mm Styrolit G60 og vil gerne vide, om det kan udlægges på betongulvet med 10-12 cm betongulv med pex-rør på armeringsnet oven på? |
|
Svar: |
Jeg forstår det således, at du vil nedlægge dit eksisterende parketgulv på strøer og i stedet støbe et armeret betongulv med varmeslanger. Som isolering til denne konstruktion kan anvendes Styrolit G60 i 220 mm tykkelse med mindst 100 mm betonlag over. |
Gå til top
|
Isolering af svømmende gulve |
|
Spørgsmål: |
Er det korrekt at bruge Styrolit G150 til isolering af svømmende gulv? |
|
Svar: |
Gulv uden støbt beton med trægulv direkte på isolering kaldes svømmende gulv. Det er korrekt, at du skal anvende Styrolit G150, såfremt trægulvet er min. 20 mm tykt. Såfremt trægulvet er under 20 mm tykt, skal der anvendes Styrolit G250. Dvs. gulvisolering med en trykstyrke på 250 KN/m². |
Gå til top
|
Isolering af gulv på strøer |
|
Spørgsmål: |
I skriver at man skal bruge Styrolit G150 ved gulv på strøer. Betyder det, at man kan lægge strøerne direkte på isoleringen eller er det stadig tiltænkt, at man skal støbe først? Jeg skal isolere og støbe et nyt gulv, hvor der skal ligges strøer på og derefter plankegulv. Skal jeg anvende Styrolit G150 eller kan jeg bruge Styrolit G80? |
|
Svar: |
Ved gulve på strøer skal der mindst anvendes Styrolit kvalitet G150. Kvaliteten afhænger af belastningen og bredden på strøerne. Ved almindelig boliglast og en strøbredde på min. 100 mm kan der anvendes Styrolit G150. Er strøbredden f.eks 50 mm, vil det direkte linietryk blive for stort, hvorfor vi anbefaler Styrolit G250. (150 og 250 refererer til kortidstrykstyrken ved 10% deformation i KN/m²) |
Gå til top
|
Gulvisolering med Styrolit Multivent (installationsgulv) |
|
Spørgsmål: |
Jeg har et gammelt strøgulv på et beton terrændæk. Afstand mellem beton terrændæk og det øverste af parketgulvet er ca. 170 mm. Jeg vil gerne renovere gulvet med nyt parket og gulvvarme med jeres Multiventplader. Hvad skal jeg lægge under Multiventpladerne ned mod betondækket? Der er omkring 80 mm. |
|
Svar: |
Hele det gamle strøgulv fjernes ned til betondækket. Oven på bygges den ny gulvkonstruktion, som kan være som følgende, startende nedefra: 1. Eksisterende betondæk. Overfladen skal være fuldstændig plan. 2. 75 mm Styrolit G150. 3. Fugtspærre (kan også udlægges under Styrolit G150 pladen) 4. 55 mm Styrolit Multivent 5. Parketgulv. Hvis det er i mindre stave, skal der oven på Multiventpladerne udlægges en trykfordelende plade, da der vil være svage punkter over kanalerne. |
Gå til top
|
Isolering af badeværelsesgulv |
|
Spørgsmål: |
Jeg skal støbe et badeværelsesgulv med vandbåren gulvvarme. Gulvet skal støbes oven på et betondæk, hvorunder der er kælder. Kan jeg anvende G60 til dette? |
|
Svar: |
Ja, du kan anvende Styrolit G60 ved almindelig boliglast, når du støber et armeret betonlag ovenpå isoleringen. |
Gå til top
|
Opbygning af betongulv med gulvvarme |
|
Spørgsmål: |
Jeg har behov for rådgivning om opbygning af betongulv med gulvvarme i et hus fra 70'erne. Det eksisterende betongulv er opbygget således, nedefra: 1. Grus/sand 2. Dampspærre 3. Større sten under beton-klap-lag 4. Leca 5. Beton 6. Fliser Jeg overvejer én af følgende muligheder: 1. Fjerne fliser, beton og Leca. Derefter udlægge Styrolit og så støbe varmeslanger i min. 6 cm beton. 2. Samme som ovenfor, men også fjerne sten/beton og dampspærre. Hvad kan I anbefale mig at gøre? |
|
Svar: |
Jeg foreslår, du anvender mulighed nummer 2, der er mest brugt i forbindelse med Styrolit gulvisolering. EPS pladerne er ikke vandsugende og kan derfor udgøre det kapillarbrydende lag alene. Udlægning af Styrolit på større sten er ikke nogen god ide. Det er ikke nødvendigt at anvende dampspærre i denne konstruktion. Med gulvvarme anbefales at anvende 300 mm Styrolit G60 i 2 lag (2x150 mm) i forbandt. |
Gå til top
|
Kælderisolering med Styrolit drænplader |
|
Spørgsmål: |
Jeg har købt nogle Styrolit drænplader til isolering af en fugtig kælder og har i den forbindelse nogle spørgsmål: 1. Hvor langt skal der graves ned - til kældergulv eller til bunden af soklen? 2. Hvor langt ned skal der monteres plader? 3. Skal pladerne limes på væggen? 4. Hvor dybt i forhold til pladerne skal drænet lægges? 5. Hvad skal drænet opfyldes med? 6. Hvor tykke skal pladerne være? |
|
Svar: |
Ad 1+2. Du skal grave ned til underkant af kældergulv og montere pladerne i samme dybde. Ad 3. Pladerne fastholdes med fliseklæb. Ad 4. Omfangsdrænet lægges ved soklens underkant. Ad 5. Drænfyld skal bestå af materialer med en vis kornstørrelse f.eks. sand med d=1,5-2,5 mm eller perlesten 2-8 mm. Ad 6. Tykkelsen af pladerne er typisk enten 125 mm eller 150 mm afhængig af, hvad kælderen bruges til, og hvorledes kældervæggen er opbygget. |
Gå til top
|
Isolering af sokkel |
|
Spørgsmål: |
Jeg er i gang med at renovere et værrelse i kælderen. Ydervæggen (sokkel af beton) har fået to gange vandex. Fordelen ved at isolere indervæggen er at jeg undgår at grave net til bund af sokkel, og får en varm indervæg. Jeg har fået anbefalet at bruge 20-30 mm Styrolit plade til kælder vægge, som isolering. 1. Hvilken type skal der bruges? 2. Hvilken klæber skal der bruges til at sætte pladerne fast til væggen med? 3. Jeg er blevet anbefalet et pudslag på 1,5 cm uden på isoleringspladen - er det korrekt? 4. Kan I anbefale en anden fremgangsmåde? |
|
Svar: |
Du kan godt anvende nævnte konstruktion. Ad 1. Du anbefales at anvende 30 mm Styrolit S150 af hensyn til hårdhed og isoleringsværdi. Ad 2. Du kan anvende forskellige slags klæb/lim, det skal blot være vand- eller spritbaseret. Fliseklæb er sandsynligvis ikke holdbart i længden. Før udkast bør der forsvarligt fastgjort monteres 'hønsetråd' på isoleringen. Ad 3. Et pudslag på 15 mm er tilstrækkeligt, da det opfylder kravet til en klasse 1 beklædning som angivet i bygningsreglementet. Ad 4. En alternativ metode er at montere et træskellet, hvor imellem der anbringes Styrolit isolering og derefter afslutte med 13 mm gipsplade. |
Gå til top
|
Forhandlere af Styrolit gulvisolering |
|
Spørgsmål: |
Kan jeg købe gulvisolering direkte fra jer? |
|
Svar: |
Vi sælger ikke direkte til private. Vores produkter kan købes gennem tømmerhandlere eller byggemarkeder. Kontakt os på 79 79 82 11 for information om nærmeste forhandler. | |
| |