Sikkerhed og sundhed
Styrolit arbejder aktivt for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi har som målsætning helt at undgå uheld på arbejdspladsen, og det kan vi kun, når fokus på arbejdsmiljøet er en del af hverdagen. Derfor har vi som erklæret politik konstant at fastholde bevidstheden om sikkerhed, sundhed og trivsel hos hver enkelt medarbejder.
- Der skal arbejdes aktivt for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Det overordnede mål er at undgå alle uheld og arbejdsbetingede lidelser.
- Det er enhver medarbejders ansvar at medvirke til, at ingen kommer til skade.
Miljø
Ansvarlighed er et nøgleord for vores miljøarbejde. Miljøbevidsthed indgår derfor som en naturlig del af dagligdagen i vores produktionsenheder. Det gælder både i indretningen og driften af produktionsanlæggene, i den daglige ledelse og hos den enkelte medarbejder. Vi tror desuden på, at man når længst med åbenhed samt et godt og udbytterigt samarbejde med myndighederne.
I 2004 blev vores arbejde med miljø og arbejdsmiljø honoreret med Miljødiplom fra Netværk for Grøn Erhvervsudvikling i Storstrøms Amt. Og i 2005 blev vi nomineret til Netværksprisen på grund af vores sociale indsats.
Nedenstående er et sammendrag af vores politikker for området Miljø, som det er beskrevet i vores sikkerhedshåndbog.
- Vores produktionsmål er kun opfyldt, hvis gældende miljøkrav efterleves.
- Miljøgener skal begrænses og så vidt muligt undgås.
- Ved udskiftninger og nyanskaffelser i produktionen skal miljømæssige hensyn indgå i vurderingen.