|
Styrolit tagisolering
Styrolit tagisolering er et isoleringssystem, der anvendes til udvendig tagisolering og opbygning af fald på flade tage. Produkterne er fremstillet af EPS (ekspanderet polystyren), som har stor trykstyrke og stor stivhed, hvilket giver taget god trædefasthed.
Vi forhandler også Austrotherm® XPS (ekstruderet polystyren) tagisoleringsplader, som adskiller sig fra EPS isoleringen ved at have endnu større trykstyrke og højere isoleringsevne på grund af en meget kompakt cellestruktur.
Isoleringssystemet ved såvel EPS som XPS plader til tagisolering er meget fleksibelt, da de kileskårede isoleringselementer udskæres, således at der kan udføres individuelle fald.
Som underlag for tagpap og tagduge anvendes normalt en trykfordelende mineraluldsplade. Stenbelagte tagduge kan normalt udlægges direkte på tagisolering.
Reglerne for anvendelse af EPS og XPS i tagkonstruktioner er angivet i BR08 kap. 5.
EPS tagisoleringsplader fra Styrolit er CE-mærkede i henhold til DS/EN 13163. |
| |